|
Alletiders tilbud til idrætsklubber,
svømmeklubber, firmaer og andre grupper.
- Vi tilbyder hygge- og træningsweekend, firmaidrætsdag, eller et idrætsweekendophold
for en hvilken som helst gruppe til fornuftige priser.
Kort sagt - vi "skræddersyr" et ophold, der passer til netop din gruppe og i et
omfang, der såvel tidsmæssigt, som økonomisk er efter jeres behov og ønsker.
Et typisk ophold kunne være som nedenstående:
- Overnatning i sovesale (madrasser forefindes), eller på
Hobro Vandrerhjem (50 meter fra centret).
- Fuld forplejning.
- Idrætshal(ler) efter behov og aftale.
- Svømmehal efter behov og i offentlige åbningstider.
- Motionscenter efter behov.
- Teorilokale under opholdet (incl. AV-udstyr).
- Udendørs baner - fodbold, tennis, atletik m.m. 50 m fra
centret.
- Skov til løbetræning og orienteringsløb - 50 meter fra
centret. Opmærkede 5 og 10 km ruter.
- Alle nødvendige undervisnings- og træningsrekvisitter
(ekskl. bolde, ketchere osv.).
- Træningsmodstandere kan rekvireres i alle idrætsgrene.
- Solcenter.
- Skydebaner efter aftale.
Vi henleder opmærksomheden på at Hobro Idrætscenter
i nogle år har været TEAM DANMARK Regionalcenter i håndbold. Som følge af dette har
centret lagt lokaler til en lang række træningssamlinger for Danmarks
håndboldlandshold.
Ydermere benyttes centret til kurser af Jydsk Håndbold Forbund, Dansk Firma Idræt,
DGI
og en række større firmaer benytter Hobro Idrætscenter til firmafest eller en
firmaidrætsdag.
Vi håber denne lille hilsen har givet jer appetit på et
besøg hos os - ring eller mail venligst og få en uforbindende snak om jeres arrangement.
Samtidig vil vi da heller ikke undlade at gøre opmærksom
på, at vi også er klar til at tage imod et længere ophold - eksempelvis i
skoleferierne. |